27. okt. 2025

In my feelings like Drake in 2018 (dagbog som var jeg teenager)

Så meget af mit hår falder af for tiden. Tror jeg er presset, for min hud er også grå og jeg græder nogengange når jeg er alene. Jeg har så lidt ondt af mig selv.

Jeg så mor i Aarhus og det var på sin plads fordi hun var der og fordi jeg elsker hende. Vi snakkede nogle dage efter og vi blev enige om det var ærgerligt hvis vi ikke kunne ses uden jeg fik det dårligt, også selvom det ikke havde noget med hende at gøre. Jeg vil stoppe på pillerne fordi jeg har haft forværring men det kunne ikke rigtig lade sig gøre siger lægemand Allan.

I dag er en god dag at klage.

årh

Der er det mit åbne hjerte kan tage imod
Mine følelser er en vifte og jeg er ligeglad med hvor varmt du har det
Kroppen jeg har nu kan jeg ikke med og det er sådan det er
Jeg vil skrive om himlen fordi jeg tror den er for mig som for andre
Men så er himlen også bare himlen og det kan også være lidt ligemeget 
&
På græsset er der rester fra det lyse
Det lyse var sommeren og resterne er tæpper og skodder
Et bålsted der ikke er nogen der gider tænde op i mere fordi de er venner nok til at være på værelset nu
Kimberly siger vi snart skal sove i shelteret og at man snakker godt derude
Jeg kan så godt lide hende fordi hun er sød og tænker på andre på en stor måde

Jeg bliver ved med at vente på at tingene ændrer sig
Og jeg er træt af at føle ting jeg tror ingen andre gør fordi jeg er meget egoistisk måske

Jeg har svært ved at pleje alle mine relationer på den måde jeg gerne vil, fordi jeg bliver ved med at glemme

. ᨳ(๑´`๑)໒꒱ᨳ(๑´`๑)໒꒱ᨳ(๑´`๑)໒꒱ᨳ(๑´`๑)໒꒱ᨳ(๑´`๑)໒꒱ᨳ(๑´`๑)໒꒱ᨳ(๑´`๑)໒





Jeg kan sige at jeg er med mine følelser men vi har ikke samarbejdet i så lang tid

Jeg vil have et arbejde hvor der er hvertfald en sød kollega
Jeg vil spise mad i sofaen med Asta og se youtube
Jeg vil se Peter hver dag
Jeg vil hjælpe Ole med hans afleveringer, hvis han synes det er hårdt at gå på gymnasium
Jeg vil have at min familie føler mindre ansvar overfor mig
Jeg vil gå lange ture ved volden med Gaga og klappe Chico på torvet
Jeg vil besøge min mor og far i deres nye lejligheder med overskud
Jeg vil skrive
Jeg vil købe en cola hvor dit navn står på så jeg har en henkastet måde at tænke på dig på
Jeg vil gerne sige at jeg overvejer at tage en uddannelse
Jeg vil stoppe på medicin
Jeg vil finde en psykolog jeg ikke bliver sur på
Jeg vil ikke så meget i virkeligheden
Jeg vil stå op og jeg vil gå i seng og føle det som et komma

Bare elsk mig hvis du orker

Fra i sommers med tarotagtige kort hvor jeg trak guldsmed hvilket jeg så som tegn pga guldsmed 
















20 kommentarer:

  1. fuldstændig problemer og ægte længsler fuldstændig sandt

    SvarSlet
    Svar
    1. fuldstændig fantastisk feedback. Tak basse

      Slet
  2. "Jeg vil stå op og jeg vil gå i seng og føle det som et komma" græder

    SvarSlet
  3. du er skattet. teksten fylder mig med kærhedsføelse

    SvarSlet
    Svar
    1. Det varmer mig. Især når det kommer fra et menneske jeg synes er sødt og rart

      Slet
  4. Tak! som lyserøde kronblade på våd asfalt!

    SvarSlet
  5. hver sætning er god. siger det bare

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lars ˶ᵔ ᵕ ᵔ˶ Det er så pænt sagt

      Slet
  6. et virkelig inspirerende sprog ♡

    SvarSlet
    Svar
    1. 1000tak Selma(づ๑•ᴗ•๑)づ♡

      Slet
  7. Jeg har svært ved at pleje alle mine relationer på den måde jeg gerne vil, fordi jeg bliver ved med at glemme, relatable asf

    SvarSlet
  8. tænker på dig på en stor måde<3

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er betænksomt af dig. Tak Alfred<3

      Slet

Alt det jeg havde, som jeg kunne give til jer Har jeg givet Det kan gøre mig så ked af det Jeg vugger mit hjerte til ro Og ind i en søvn I d...