Før den lange drøm skrev jeg i en dagbog. Tidligere krydsede jeg en bro fordi jeg troede vejen derhen ville være hurtigere og smukkere. Jeg ved ikke om det var hurtigere, men jeg vil tage den vej næste gang også.

Der er ikke kun det smukke og det grimme. Det ville jeg fortælle dig, hvis du kunne høre mig. 

Jeg vil spørge jer hvorfor i stadig griner, og jeg vil have i siger hvorfor. Fordi jeg vil sige at jeg er trist over alle de år jeg har ladet som om, og det tænker jeg nogle gange på i solen, fordi der er mere plads til mine følelser i det lyse kan det føles som. 

Jeg vil fortælle dig du er smuk, men først når du ved jeg kan lide dig fordi du er sød menneske og ikke fordi det smukke, og det måske kom efter. Men det er heller ikke godt.

I stedet siger jeg til dig på besked: Jeg håber du får en smuk drøm der kan passe på dig i løbet af dagen. 

Du er ikke rigtig en chatter. Det kan jeg finde minus ro i.