Snorlax

---

Det er juni.
Jeg er hjemme i København.
Perfekt.

Men nu hvor det rent faktisk er, ved jeg slet ikke, om det er perfekt. Minder bare lige mig selv om, hvordan forventningens glæde altid er den største og sådan. Det er rart at være hjemme, men hjemme er bare ikke rigtig hjemme mere, og savner bare lidt at vågne i en enkeltmandsseng, på en måde. Jeg er hos mor og far nu, og jeg sætter pris på at kunne kigge på havet. Huset er til salg, og der har været velhavende og irriterende mennesker og kigge på det i dag. Det havde hverken jeg eller Ole lyst til at være en del af, så vi kørte væk. Har helt glemt, hvordan man kører bil, men det gjorde bare turen endnu mere spændende. Elsker at køre i bil med Ole. Vi kan bare lide alt det samme musik og at have ulovligt meget AC på.

Tidligere skrev jeg i noter:

Mørket er den farve natten er
Lyset er den farve sindet er
Gråzonen er det, vi ikke turde sige, vi vidste

Drikker ren mælk
og
håber, det opfylder et basalt behov, jeg havde glemt.

Er på en musik-ting for tiden,
fordi min samtale-ting er løbet tør.

Og himlen er blå, det er bare sådan, det er.
Og døden er mørkeblå, det er bare sådan, det er.
Og fødslen er lyseblå, det er bare sådan, det er.

Havde lyst til, at Peter var ved siden af, så jeg lige kunne give ham det og spørge, hvad han synes. I stedet sendte jeg det. Han kunne bedst lide de to midterste afsnit. Han er god, og alt han siger om ord, erklærer jeg mig enig i. Glæder mig til at have ham i nærheden igen.

Sidder og hører Liss og Yung Lean. Det er godt til mig. Tror, jeg vil skrive til August nu, om vi skal have filmaften. Det er rart at have ham i nærheden igen. Min Snorlax.